Juleferie

23 dec

Der har været fuld fart på siden min ansættelse og masser af nye procedurer og metoder at sætte sig ind i – men er stadig rigtig glad for mit job og nyder hver dag at tage på arbejde og være med til at lave nogle gode produktioner som kunderne er tilfredse med.

For første gang i mange år er der pludselig firmajulefrokost igen og det har jeg savnet – der har også været en fin julegave, som heldigvis var chokolade som jeg er meget glad for!!

Har nu juleferie fordi jeg gerne ville ned i varmen her i julen, men det er aflyst og istedet flytter jeg i ny lejlighed efter at have boet 4 år i en studiebolig – nu er tiden endelig kommet hvor kan få lidt albuerum og kan give min søn sit eget værelse – det har været et begivenhedsrigt år med endt uddannelse, nyt job, bil igen og nu lejlighed et par dage før sin fødselsdag.

Min 5 årsplan er nu fuldendt og jeg skal til at gå efter nye mål – men først og fremmest skal jeg gøre mig til en endnu dygtigere konstruktør med nogle gode løsninger og som kunderne er glade for.

Rigtig god jul og godt nytår!

No comments yet

Leave a Reply