I fuld gang med praktik – 3.uge 4.sem

15 feb

Alene på kontoret da der er vinterferie og mange er taget på skiferie. Jeg har dog nok at se til og er i fuld gang med at bruge de værktøjer jeg er blevet undervist i på KEA.

Jeg sidder i produktudviklingsafdelingen hos NOV flexibles og er i projektpraktik. Det betyder at jeg har 10 uger til at levere et bud på den problemstilling jeg har fået i projektet, som er relevant og noget der skal bruges i virksomheden.

Der er tilknyttet en mentor som jeg arbejder tæt sammen med, men står for det meste selv i udviklings fasen.

Jeg står selv for at tilegne mig information, teknisk research, booke møder med relevante ingeniører, styrkeberegninger, designudkast, Solidworks simulation, arbejdstegninger i Solidworks – lige nu er jeg glad for mit Matematik A niveau og mit første sem. på maskiningeniør DTU Campus Ballerup, da der er en del der skal regnes efter for at konstruere projektet, og styrkeberegninger er hurtigt kommet i spil.

I de første to uger har jeg arbejdet med MS project, Autodesk forceeffect, ligevægtsligninger under styrkeberegning, Solidworks, CES EDUpack, DS:DANSK STANDARD, VISIO, deltaget i møder, Konceptvalg analyser. Alt sammen værktøjer som er tilegnet gennem undervisningen på KEA og særdeles fagrelevant.

No comments yet

Leave a Reply